Skovens træer lever af CO2
Skoven er derfor en del af løsningen på klimaproblemet
Med aktivt skovbrug kan man opnå 30 % reduktion af den årlige danske netto CO2-udledning. Det forudsætter, at der gennemføres skovrejsning på cirka 500.000 hektar. Vi skal derfor omdanne 11 % af vores areal til skov.
Det giver en betydelig og nødvendig CO2-gevinst for klimaet. Hvis vi samtidig følger en strategi om at bruge skovens træer til at erstatte klimabelastende materialer, som fx stål, beton og aluminium, vil effekten blive langt større. Ved at anvende skovens træer til blandt andet byggeri, binder man CO2’en i bygninger.
I urørt skov går man glip af såvel binding af CO2 i materialer med lang levetid, som gevinsten ved at bruge træ i stedet for CO2-tunge materialer.
WWF, Netflix og Silverback Films har med hjælp fra David Attenborough skabt en dokumentar om, hvordan vi kan dyrke nogle af skovene for at sikre både vores egen og alle skoves fremtid og dermed vores planets overlevelse.
InNovaSilva
- betyder den nye skov, og visionen er at skabe skovdrift med klimaet i centrum
- er en tænketank for forskningsbaseret skovdrift med tanke på klimaet
- er også en virksomhed, der i praksis arbejder med skovrejsningsprojekter
- arbejder lokalt og globalt med skoven og klimaet
Den dyrkede skov er fremtiden
For at kunne erstatte de energitunge materialer eller fossil energi i fremtiden, er det værd at lægge tid og penge i skovdriften.
Skovdriftens muligheder gør, at der kan ske en kraftfuld reduktion af atmosfærens CO2-indhold, da substitutionseffekten knytter sig til det træ, som tages ud af skoven.
I de dyrkede skove er der mulighed for at sikre en hurtig etablering af en ny trægeneration i kombination med en større tilvækst, hvilket vil betyde, at CO2-reduktionen bliver større og større. Derfor er nettobindingen af CO2 normalt stor i dyrkede skove.
Omlægning til urørt skov er en klimabelastning
Urørt skov adskiller sig grundlæggende fra skovdrift ved, at der ikke fjernes træ fra skoven. Alt træ lades tilbage for at rådne op. Det er en af ideerne bag urørt skov. Under opbygningen af den urørte skov sker der en forøgelse af trælageret og ganske rigtigt en reduktion af atmosfærens CO2. Men når den urørte skov efter en årrække er i balance, så bidrager den ikke længere til CO2-reduktionen.
Det er kombinationen af flere ting blandt andet den lave tilvækst, da de ældre træer vokser mindre end unge vitale træer. For det andet indebærer forrådnelsen af den store mængde dødt træ en CO2-udledning i atmosfæren. I samme omgang kan der i forbindelse med forrådnelsen dannes drivhusgassen, metan.
Hvis der indtræffer katastrofer, hvor træerne vælter og går i forrådnelse, stiger CO2-udledningen. Hvad værre er skovbrande, hvor den urørte skovs CO2-lager på én gang udledes til atmosfæren.