Bornholm
Poulsker Plantage
Demonstration af nye metoder og arter i praksis
Nye metoder, som peger i retning af fremtidens behov og
tilpasningsevne for skov- og naturforvaltningen skal demonstreres i
stor og praksisrelevant skala. Det sker med mulighed for også at
sammenligne med nuværende almindelige metoder.
WWF og David Attenborough
Mulighederne og perspektiverne i den skovforskning, som InNovaSilva bedriver er overbevisende beskrevet ved WWF og David Attenborough. Her understreges behovet for, at vi bruger mere træ i fremtidens grønnere og mere bæredygtige samfund – og at vi samtidig forholder os aktivt til, hvor alt det træ skal komme fra. Behovet for grøn omstilling præsenteres i lyset af det åbenlyse og samtidige behov for at frigøre moderne samfund fra den næsten totale afhængige af fossile brændsler. Træ er blandt de allermest bæredygtige og klimavenlige materialer, vi råder over i betydelige mængder, og som vi omkostningseffektivt har muligheden for – ved aktiv skovdrift og skovrejsning – at producere meget mere af; hvis vi vil.
Paradoksalt nok er aktiv drift af skov og natur gennem de seneste årtier blevet mødt med stadigt stigende skepsis – særligt i forhold til skovenes kvalitet som habitat for arterne og dermed biodiversiteten. Modvinden opstår også i forhold til at forvalte skov som et delvist produktionsapparat med udtag af tømmer og resttræ til biomasse og energiproduktion i særdeleshed.
Baggrund
Bæredygtigt og aktivt forvaltede skove og landskaber er blandt de mest kraftfulde og omkostningseffektive redskaber, som vi råder over – også nu i moderne tid. Den nuværende krise forårsaget af Coronavirus pandemien understreger behovet for, at der tænkes i omkostnings- og ressourceeffektivitet – også i vores velstående del af verden.
Den historiske stærke kobling mellem praksis og forskning indenfor skovbruget og skovvidenskaben er ligeledes kommet under pres, og trues med afkobling og med tab af værdifuld viden, erfaring og videnskabelig dokumentation til følge. Dette projekt bestræbelser på at skabe en stærkere platform for kommunikation, dokumentation og udvikling af praksis inden for skovbrug og skovrejsningen.
Indsatsen skal ses som et led i IUFRO’s strategi om at styrke båndet mellem forskning og praksis, for derved også at styrke anvendelsen og implementeringen i praksis af den viden og erfaring, som er afgørende vigtig for, at det aktive skovbrug kan udvikle og tilpasse sig samt bidrage til bl.a. grøn omstilling og effektiv klimaindsats.
Hvilke træarter og hvad med provenienserne?
Træarterne i demonstrationsforsøget inddeles efter de tre ovennævnte typer af målsætning, som udgør et aspekt af mosaikken i skovens helhed:
1) Højproduktive nåletræblandinger.
2) Produktive løvtræblandinger med underetage-træarter og buske.
3) Biodiversitetsskov med udelukkende med hjemmehørende løvtræer, underetage-træarter og buske.
Hovedvægten for de højproduktive nåletræblandinger vil være på velkendte træarter fra dansk skovbrug, hvoraf de, der udviser langsigtet stabilitet og sundhed, typisk er sarte og dermed problematiske i foryngelsesfasen (douglasgran, grandis og ædelgran). Der er lagt vægt på at demonstrere både rene europæiske artsblandinger og blandinger af såvel europæiske som oversøiske arter.
For de produktive løvtræblandinger er hovedvægten lagt på træarter med typisk sydlig udbredelse eller løvtræarter fra Nordamerika med henblik at være på forkant med de forventede klimaændringer. For biodiversitetsskovens parceller er der kun inddraget danske hjemmehørende træarter og buske.
Demonstration af vildtrobust foryngelse
Vildt og frost er ofte de største problemer for mange træarter i kulturfasen. Det er en af hovedårsagerne til, at især sitkagran og rødgran er blevet så populære træarter i europæisk skovbrug: De er lette og billige at etablere, samtidig med at de producerer meget træ af god kvalitet. Til gengæld vokser bekymringen for netop disse to træarters fremtidige stabilitet og sundhed med udsigten til klimaforandringer med mere ekstremt vejr som fx tørke og storm.
Derfor er der i dette projekt stor vægt på at demonstrere omkostningseffektive kulturmetoder for træarter, som er følsomme for vildt og frost i kulturfasen. Til gengæld forventes flere af disse følsomme træarter at være mere robuste end gran-arterne i mellemaldrende og ældre bevoksninger. Implementeringen af de omkostningseffektive kulturmetoder synes derfor at være en betingelse for den økonomiske fremtid for den aktive skovdrift. Derudover anses omkostningseffektivitet i naturplejen også for at være en vigtig parameter for at sikre den langsigtede indsats for biodiversiteten.
Det er vigtigt i demonstrationsforsøg, at de enkelte parceller er store nok til at sikre relevansen og demonstrationsværdien for praksis og samfund. Det er vigtigt ikke kun for de operative og oplevelsesmæssige aspekter i selve forsøget, men også for langsigtet at kunne dokumentere og kommunikere fx randeffekter på træproduktion, CO2-effekt og biodiversitet i denne praksisnære mosaikstruktur. Inden for hver parcel vil der således være plads til både såede og plantede kapper foruden muligheder for arealer med/uden traditionelle tiltag som hegn og smøring med vildtrepellenter. I fremtiden vil der også være mulighed for opfølgende behandlinger som fx etablering af gradienter fra svag til stærk tynding.
