Ser man som skovdyrker på regeringen udspil til CO2-reduktion i landbruget bliver man trist. Her i Altinget nævnes det i opremsningen, at skovbrugssektoren kan bidrage med en mikroskopisk effekt på 0,03 millioner tons CO2.
Det er først og fremmest trist for klimaet, når man udmærket ved, at potentialet jo mageligt er en binding af 10 millioner tons CO2 per år. Det kan ske ved at øge skovrejsningen – altså at plante skov, som gror – med en ½ million hektar. Heri er kun medregnet selve den nye skovs binding – undervejs vil skoven begynde at levere noget af alt det træ, som vi får så hårdt brug for til den grønne omstilling. De her 0,03 millioner tons i regeringsudspillet kan kun være fordi, de regner med et meget lille areal, og fordi det skov, som så plantes, alene skal tjene skønheden, jagten og drømmene.
Ingen ser fx noget problem i at landmanden lader markerne udvikle sig til ”natur” – underforstået tilgroning. Men det sikrer jo blot en diminutiv klimaeffekt, ingen træprodukter, økonomi og heller ingen sikkerhed for, at netop de truede arter, som vi gerne vil hjælpe, vitterligt bliver hjulpet.
Lavbundsjorde er heller ikke sat til nogen videre effekt. Her indgår 1,6 millioner tons CO2, som der nævnes indledningsvist, men sammen med andre tiltag, så det vil altså sige betydeligt mindre, og at lavbundsjordene i sg selv bidrager med peanuts.
Venstrefløjen har således ret, når den hævder, at regeringen blot hænger sin hat på ”nye teknologier”. De bliver naturligvis vigtige, men skulle vi ikke vente med at indregne dem, til effekten er nogenlunde efterprøvet og dermed skalerbar?
Derimod forventer man i regeringens udspil 4 millioner tons fra pyrolysen. Og det er vel at mærke tons CO2, der må forventes at koste cirka 800 kroner per tons at binde! Det skal åbenbart være dyrt, før de gider medtage det.
Så kære regering – jeres bud på klimatiltag for landbruget overser fuldstændig skovrejsning, som er reduceret til en ubetydelig fodnote. Det er vanskeligt at begribe, hvorfor man ikke har øje for skovrejsning, når man ved, hvor nøjsomme træer og skov er, og hvor meget selvsamme kan præstere af klimaeffekt. Hvorfor ikke tage det sikre stik hjem?
Nogen insisterer på automatisk og irrationelt at betragte al skov som udelukkende natur. Og ingen er tilsyneladende villig til at indse, at der bliver mangel på bæredygtigt træ i fremtiden og at klimaeffekten af at bruge træ i stedet for fx beton, stål og aluminium er meget stor.
Vi vil komme langt, hvis politikerne tør binde an med ½ million hektar skovrejsning. Skov, som vokser og leverer træ og klimaeffekt, kan levere en binding af millioner af tons CO2 per år. Og betydeligt mere end den samlede effekt af regeringens skitserede landbrugstiltag, hvoraf det meste er ”ny teknologi”. Altså tiltag der endnu er forbundet med stor usikkerhed om både effekt og pris.
Den største effekt af den klimaeffektive skovrejsning og skovdrift leveres tilmed ikke af skoven og skovens tilvækst og CO2 binding i sig selv. Den kommer for alvor, når skovenes bundne CO2 sendes ud i samfundet i form af træprodukter, som kan erstatte energikrævende materialer som fx stål, beton og aluminium. Fuldstændigt som når sol- og vindkraft leverer grøn strøm til erstatning for sort strøm leverer skovene grønne materialer og energi af resttræet.
½ mio. hektar ny skov lyder måske af meget, men det er kun 20% vores landbrugsjord, og det svarer til, at Danmark opnår et skovareal i den øvre del af målsætningen for skovrejsning, som Folketinget tilsluttede sig i omkring 1990. Da blev man enige om, at et dansk skovareal på 20-25% ville være passende. I dag – 30 år senere – er man kun nået til 14-15%, og det meste af det plantede har langt fra den CO2-effekt, som det kunne have haft, hvis det havde været målet. Men det er det vel ved at være?
Lad dog landmændene plante skov på de marker, som alligevel er marginale til landbrug, fordi de er små og upraktiske. Lad dem beholde landbrugstilskuddet dér – og giv dem lidt CO2-præmie, for CO2- bindingen – fx 200 kroner per tons. Så skal I se, hvor meget CO2, der bliver bundet.
Det virker, det er billigt og det tager hånd om den forstående træmangel i verden. Vi vil jo også gerne bygge træhuse og spare en masse CO2-udledning fra byggeriet. Tag nu de sikre stik hjem.