Øget skovbrug er en klimastrategi

EU’s klimaråd er udpeget som vagthunde på klimaområdet og har lige udgivet en rapport. Her møder man et lidt forsimplet tankesæt, der alene har fokus på de egenmægtige mål, som embedsværket rigidt har bedt om at få opfyldt, men som ikke nødvendigvis er godt for vores mål om at reducere CO2-indholdet i atmosfæren både før og ikke mindst efter 2050.

Som fagmand på skovområdet springer inkompetencen i al fald i øjnene, når man læser kritikken af brugen af bæredygtigt produceret træbiomasse fra danske og europæiske skove.

De fleste har efterhånden forstået, at det vil være supergodt for klimaindsatsen, hvis vi bygger mere i træ, og bruger træ til meget mere end hidtil, fordi materialets CO2-aftryk er positiv. Bæredygtigt træ kommer fra dyrkede skove, som lever af CO2-optag, og leverer reproducerbare, cykliske materialer og bioenergi, hvis de dyrkes rigtigt.

Vi får på den baggrund brug for at dyrke både nuværende og nye skove for at imødekomme fremtidens behov for mere træ, der kan erstatte klimatunge materialer. Især fordi vi også gerne vil beskytte tilbageværende oprindelige skove i fjerne egne på Jorden. Det er især derfor at øget skovrejsning skal  anerkendes som en stærk strategi for klimaindsatsen.

Lige nu producerer vi i Danmark 20-30% af vores træforbrug, og skovene fylder kun 15% af landskabet. I den givne situation er det selvfølgelig tosset, at staten ikke går forrest og fremmer produktiviteten i vores statsskove, når der er brug for at satse massivt på at skabe bæredygtigt skovbrug på langt større arealer, end vi i dag har dyrkede skove på. 

Gevinsten er nemlig til at få øje på. Men bruger vi træ udløser det helt automatisk affaldstræ. Træerne gror nemlig ikke som planker og brædder i skovene, men som rundtræ, der skal skæres til for at passe ind i vores byggeri og andre anvendelser.

Det kaldes resttræ og er uegnet til savværker og bygningstræ. Det er også tyndingstræer, trækroner og, grene, og det kan man naturligvis lade falde til jorden i skoven, hvor det rådner, og hvor CO2’en damper af til atmosfæren uden at reducere vores forbrug af fossile brændsler.

Man kan derfor også bruge det som træflis til at substituere fossil brændsel og dermed samlet set reducere CO2-udledningen. Og hvis eksperimenterne med CO2-fangst bliver en succes, kan CO2 fra træflis også blive opfanget og pumpet ned i undergrunden, hvor vi hidtil har hentet det fossile brændsel fra. Det vil også sænke CO2-indholdet i atmosfæren.

Et andet forhold, som EU’s klimaråd ikke har forstået, handler om, at skovene bliver ældre og derfor falder i produktion. Ja, naturligvis gør de det. Vi bliver alle ældre og mindre produktive, så det kan vel ikke overraske. Her ser vi EU’s klimaråd kritikløst drive med på den mest naive grønne populisme ved at understøtte idéen om, at træerne helst ikke skal fældes og anvendes, men i stedet blive stående passivt for at øge lageret af kulstof i skovene.

Realiteten er bare, at vi har brug for yngre og produktive skove, som kan levere meget mere træ. Bæredygtig skovdrift med cirkulære vækstforløb øger CO2-optaget, fordi unge træer optager mere end gamle træer. Så nej, det er ikke en strategi, men et naivt håb, at skove, der passer sig selv, bidrager til CO2-reduktion. De afbøder heller ikke en truende træmangel i verden, tværtimod.

Og så skal der også være plads til naturen og biodiversiteten. Hvis vi bruger fornuften og realismen, kan vi få plads til det hele, men den produktive tanke på cykliske produkter som træ præger desværre ikke EU’s klimaråd med deres udtalelser om at undgå træflis til energi. Det kan i stedet komme til at give vore børn og børnebørn store problemer.