Der jongleres i øjeblikket med hvilke potentielle muligheder vi har for at reducere og opsamle CO2, men politisk er det åbenbart svært at få øje på skoven som oplagt mulighed.
Af direktør og seniorforsker Palle Madsen, Innovasilva
I dette efterår vil der blive markeret målsætninger for klima, grøn omstilling og bæredygtighed. Der er aftaler for både landbrug og klima, som skal falde på plads. For klimaet er det fortsat de tre b’er – biler, byggeri og bønder – der er i fokus, fordi de bon’er godt ud, når vi taler om CO2-udledning. Her vil der være fokus på hver branches adfærd i forhold til at reducere emission.
Ud over de omlægninger, der skal bringe os væk fra forbrug af fossile energikilder, vil der også være fokus på produkter og substitution. Fx skal landbruget formodentlig reducere kødproduktion og foderproduktion, ligesom byggeriet vil være nødt til at substituere de mest belastende materialer, som stål og beton med fx træ, der optager CO2 og leverer et postivt CO2-regnskab.
Som vanligt er der også fokus på, at vi skal aktivere innovation og skabertrang ved at opfinde nye veje til CO2-fangst, high-tech energiøer og i øvrigt alle tekniske muligheder for at løse udfordringer med innovation på det tekniskle område. Det er ganske fornuftigt og bør naturligvis fremmes i rationelt omfang – også økonomisk.
Men som skovforsker undrer jeg mig over, at skoven, som en lavthængende klimapolitisk frugt, får så lidt opmærksomhed. Øget skovrejsning er fx en velafprøvet løsning i forhold til CO2-fangst, men kan – som innovatiove tekniske løsninger – ikke løse problemerne med en fingerknips. Det tager tid, mange år, at opbygge et større skovareal. Men det er ikke spildtid, naturligvis, for mens træerne vokser i måske 20-30 år opsamler de CO2, som bindes i det træ, der skal bidrage til CO2-reduktion ved at levere bæredygtige og CO2-positive byggematerialer, som en del af byggeriet klimaløsninger.
Min undren handler om den manglende politiske interesse for at øge Danmarks beskedne skovareal på 14 procent til fx 25 eller 30 procent til gavn for CO2-fangsten. Det er i dag anerkendt i byggeriet, at man næppe når sine CO2-mål uden en betydelig omlægning, der handler om at bruge mere træ i byggeriet. Vi har altså et marked for ikke bare skovrejsning og CO2-fangst, men også for skovdrift, der kan levere substituerende klimavenlige materialer til andre brancher.
I forhold til landbruget, så lægger de store linjer sig op af adgangen til de gældende støtteordniner fra EU. Det er klart, at hver landmand har fokus på at få en så god forretning ud af sin bedrift som muligt. Det er således ikke attraktivt at skrue ned for de kendte afgrøder eller den animalske produktion, som støttes med cirka 1.900 kroner per hektar per år.
Spørgsmålet er derfor, om der kan skabes politisk interesse for at støtte skovrejsning med et tilsvarende beløb – altså belønne CO2-fangst ved skovrejsning med samme beløb som den klimakritiske støtte til landbruget, som vi kender i dag. Måske ovenikøbet yde en omvendt CO2-afgift på et par hundrede kroner til landmændene, som belønning for deres indsats i forhold til at opsamle CO2.
For 30 år siden enedes Folketinget om målet at øge det danske skovareal til 25 procent. I så falld skal vi plante skov på 500.000 hektar af de 2.660.000 hektar, vi i dag bruger til landbrugsjord. Hvis vi vælger at plante træarter, som gror hurtigere og dermed suger mere CO2 end en gennemsnitlig dansk skov, vil vi kunne lagre i runde tal 5 millioner tons CO2 per år på det nye skovareal – som minimum.
Hvis vi tilmed vil være CO2-neutrale i 2050, så kan regnestykket se sådan ud: Vi tilvælger 500.000 hektar ny skov på 25 år og når dermed op på 25 procent skov i Danmark. Hver hektar optager 20 tons CO2 per år og koster 20.000 kroner at plante. Det giver 250 millioner tons CO2 optaget til en pris på 10 milliarder kroner eller 40 kroner per tons CO2.
Til sammenligning forventer landbruget ved pyrolyse og omdannelse til ”biokul” at opsamle cirka 50% af deres CO2-udledning til en pris på cirka 870 kroner per tons CO2. Og det anses i dag for at være et godt tilbud!
Der er med andre ord alt mulig grund til at få fordele ved øget skovrejsning og skovdrift med i i efterårets aftaler – ikke mindst for klimaets skyld.